STOPbasens spørgeskemaer er opdaterede med en ny omregner af nikotinoptaget - både på det almindelige skema og ungeskemaet. Du finder skemaerne her.
De nye beregninger er resultatet af en større proces. "Hovedparten af undersøgelserne om nikotinoptag er lavet af tobaks- og nikotinfirmaer og udviser store udsving i optaget. Baseret på en grundig gennemgang af den nyeste tilgængelige litteratur på området er nikotinoptaget i tabellen det bedste kvalificerede skøn", udtaler Hanne Tønnesen, som bl.a. leder Forskergruppen i STOPbasen. "Vi håber, at det bliver en hjælp fremover i dagligdagen til stopbehandlingen". På hjemmesiden er der lagt en vejledning i nikotinoptagelse, hvor udregningerne bliver beskrevet samt hvordan man kan erstatte nikotinoptag fra nikotinprodukter med medicinsk nikotin.
I nogle af udregningerne af nikotinoptaget skal man tage højde for bl.a. koncentrationen af det pågældende produkt. Vi har derfor også lagt en hjælpeberegner i en excel-fil på hjemmesiden, som beregner nikotinoptaget i mg. Forklaringen af hjælpeberegneren er også på hjemmesiden.
Efter serverskiftet, som er beskrevet ovenover i nyhedsbrevet, kommer vi til at prioritere at lægge denne hjælpeomregner ind på tastselv-miljøet. Det sker samtidig med, at vi også lægger opgørelsen af succesraten for forløb efter kursets afslutning og efter 6 måneder i autorapporterne. Vi gennemfører disse opdateringer så hurtigt, som det kan lade sig gøre - dog tidligst omkring 1. marts 2024.
|