Se nyhedsbrevet i browser
 
 

Vi skal have fokus på at tilbyde flere borgere at blive fri for tobak og nikotin!

I Danmark har vi nemlig allerede stoptilbud i verdensklasse!
 
Hvert år opgør STOPbasen, Stoplinien og Kræftens Bekæmpelse antallet af borgere, der allerede har taget imod et tilbud om at stoppe brugen af tobak og nikotin – og samlet set er antallet på vej ned. 
 
Der er derfor fortsat brug for et nationalt og kommunalt fokus på, at borgere bliver tilbudt hjælp til at stoppe – og så skal vi selvfølgelig gøre alt for, at børn og unge slet ikke starter.
 
Du finder "Anvendelsen af stoptilbud 2022 og 2023" her.
 
Du kan finde den samme opgørelse for tidligere år nederst på denne side

Børn skal være fri for tobak og nikotin!

Den bedste måde at opnå det på er, at børn slet ikke skal eksponeres for tobak og nikotin.  
 
Tobaksindustrien går målrettet efter, at børn bliver afhængige af tobak og nikotin for at skabe livslang profit. Industrien er i fuld gang med at skabe en ny bølge af afhængighed.
 
Ifølge WHO foretrækker børn at bruge e-cigaretter i højere grad end voksne – og globalt estimerer de, at 37 millioner i alderen 13-15 år bruger tobak.
 
På World No Tobacco Day den 31. maj 2024 ønsker WHO globalt at sætte fokus på at give unge mennesker en platform til at opfordre regeringer til at beskytte dem fra tobaksindustriens marketingstrategier.
 
I STOPbasen er det naturligt for os at bakke op om denne strategi. STOPbasen bidrager selv på området ved at levere data på typer af forbrug af tobak og nikotin i Danmark – også for børn og unge – og måle effekten af stopforløb.
 
STOPbasen er en del af Clinical Health Promotion Centre på Parker Instituttet. CHPC er et WHO Collaborating Center for Evidence-based Clinical Health Promotion.
 
Du kan læse mere om årets World No Tobacco Day her.
 
 STOPbasen, Tlf.: 3816 3853 stopbasen.dk

  Link til LinkedIn-side